De fleste har nok prøvet det. Man køber ind til ugen med de bedste intentioner, men så bliver planerne lavet om. Måske bliver man budt på middag, måske får man bare travlt lige pludselig, måske skal man lige prøve lykken med online casino, eller måske har man bare ikke lyst til netop det, man havde tænkt sig at lave.
Resultatet er ofte det samme. Maden ligger i køleskabet, indtil den går ud over holdbarhedsdatoen og skal smides ud. Det er da også nemt at overbevise sig selv om, at man skal bruge alle de ting, man lægger i kurven. Grøntsager til salat, kød til flere forskellige retter, mælk, ost og brød. Men virkeligheden er ofte en anden. Livet kommer i vejen. Pludseligt er det søndag aften, og halvdelen af indkøbene er stadig ubrugte. For nogle handler det måske om dårlig planlægning. Og for andre er det nok bare svært at vide præcis, hvad man får lyst til at spise senere på ugen. Der er trods alt også mange muligheder nu om dage, og i vores hurtige samfund kan planerne nemt ændre sig. Og netop fordi planerne ændrer sig, kan maden ende med at blive til affald.
Hvorfor det sker
Der er flere grunde til, at vi køber for meget ind. Nogle gange handler det om tilbud. Når noget er sat ned, føles det forkert ikke at udnytte det, selv om man måske ikke har brug for tre pakker bacon lige nu. Andre gange køber vi ind, når vi er sultne, og så virker alt tillokkende. Resultatet bliver ofte en indkøbskurv fyldt med ting, vi ikke når at spise.
Et andet problem er portionsstørrelser. Mange varer sælges i mængder, der passer til familier, selv om man måske kun er en eller to personer. Det betyder, at halvdelen af pakken ofte ender med at blive smidt ud. Og så er der de gange, hvor man glemmer, hvad der allerede ligger i køleskabet, og ender med at købe det samme igen.
Hvad det koster
Men madspild er altså ikke bare irriterende eller ærgerligt. Det er også dyrt. Når maden smides ud, smider man jo i princippet også penge i skraldespanden. Derfor er det da også tiltrængt, at organisationer som Stop Spild Af Mad arbejder for at mindske madspild i Danmark og har sat fokus på, hvor meget mad der rent faktisk går til spilde hver dag. Ifølge deres tal smider danske husholdninger nemlig store mængder spiselig mad ud hvert år. Det er altså mad, der kunne være spist, men som i stedet ender som affald.
Udover det økonomiske er der selvfølgelig også et miljømæssigt aspekt. Når mad produceres, bruger det ressourcer som vand, energi og jordarealer. Og hvis maden aldrig bliver spist, er alle de ressourcer jo groft sagt spildt.
Hvad man kan gøre
Der findes heldigvis måder at undgå madspild på. Det mest oplagte er at planlægge måltiderne bedre. Hvis man ved, hvad man skal lave til aftensmad de næste par dage, bliver det nemmere kun at købe det, som man rent faktisk får brug for. En madplan behøver faktisk ikke at være kompliceret. Bare en liste over tre-fire retter kan nemlig gøre en stor forskel.
En anden mulighed er at købe mindre ind, men oftere. I stedet for at handle ind til hele ugen kan man købe friske varer et par gange om ugen. Det kræver lidt mere tid, men det betyder også, at man måske ikke ender med en masse ting, der går ud over datoen.
Derudover kan det også være en god idé at holde øje med, hvad der allerede er i køleskabet, før man går ud og handler i de lokale supermarkeder. Det lyder måske indlysende, men mange glemmer det altså og ender så med at købe det samme to gange. Og hvis man nu opdager, at noget er tæt på udløbsdatoen, kan man jo prioritere at bruge det først.
At finde balancen
Madspild handler altså ikke kun om at spare penge eller passe på miljøet. Det handler nemlig også om at være mere bevidst omkring, hvordan man bruger sine ressourcer. Og nogle gange er det altså bare rart at vide, at maden faktisk bliver brugt i stedet for at ende i skraldespanden.
Det kræver jo ikke nødvendigvis det store at mindske madspild. Ofte er det bare små ændringer, der gør en stor forskel på den lange bane, såsom bedre planlægning, mere bevidste indkøb og lidt mere opmærksomhed på, hvad der allerede er i køleskabet. Det er måske simple ting, men de virker ofte.
