Kom trygt i gang med kørekortet og få en julegave med på vejen

Foto: Lisbeths Køreskole. Bjarne og Torben.
Profilbillede
dato

Lisbeths Køreskole starter næste hold tirsdag den 9. december - og tilmelder du dig inden, får du en julegave oveni, så længe der er plads på holdet. Her møder du Bjarne og Torben, to engagerede og pædagogisk uddannede kørelærere, der altid gør sig umage for at give eleverne de bedste forudsætninger for at bestå - og for at blive trygge bilister for livet.

Automatgear - uden begrænsninger
Hos Lisbeths Køreskole kan du nu tage kørekort i bil med automatgear og stadig få ret til at køre med manuelt gear efter bestået prøve. Det kræver blot syv lektioner med manuelt gear - fire på manøvrebanen og tre på vej (dog ikke motorvej). Resten af undervisningen og selve køreprøven foregår i automatgear.

Når du består, får du kode 148 i kørekortet, som giver dig ret til at køre bil både med manuelt gear og automat gear.

Tryg undervisning - også i regn og slud
Bjarne og Torben er kendt som “de flotte kørelærere”, der trofast kører ud i al slags vejr for at give eleverne en god og tryg undervisning. De deltager løbende i efteruddannelse for at holde sig opdaterede og sikre, at undervisningen altid er pædagogisk, moderne og effektiv.

Der øves teoriprøver

Teoriundervisningen hos Lisbeths Køreskole foregår i lyse og hyggelige lokaler, hvor stemningen er uformel, og der altid er plads til spørgsmål og grin. Her bliver teorien undervist på pc og tavle, så undervisningen ikke bliver tør og kedelig, men en naturlig del af læringen - med fokus på dialog, forståelse og det praktiske i trafikken. Bjarne og Torben sørger for, at alle føler sig godt tilpas og får den støtte, de har brug for, uanset erfaring og niveau.

Lækker forplejning på teoriaften

Som en ekstra julebonus tilbyder Lisbeths Køreskole en gratis køretime, hvis du tilmelder dig holdet i december.

Læs mere og tilmeld dig på Lisbeths Køreskoles hjemmeside eller Facebook-side - og kom trygt i gang med kørekortet før jul.

Kilde: Lisbeths Køreskole ApS (Fredericia afdelingen)
Lisbeths Køreskole

Vesterbrogade 35, Fredericia

755027..
Se på kort

åbningstider

Alle dage: 06.00-22.00