Julestemning hos Fredericia Isenkram med tradition, kvalitet og nye favoritter

dato

Hos Fredericia Isenkram er juleglæden allerede begyndt at brede sig på hylderne. Her mødes klassiske julevarer, smarte nyheder som genopladelige lys og lokale traditioner – alt sammen pakket ind i den hyggelige stemning, som butikken er kendt for.

Julen nærmer sig, og hos Fredericia Isenkram er forberedelserne i fuld gang. Hylderne fyldes med alt fra smukke Holmegaard-serier til praktiske nyheder som genopladelige lys, og de første kunder begynder allerede at lade sig inspirere til årets julegaveidéer.

“Vi har fået en helt ny serie af genopladelige lys, hvor man nemt kan lade op til fire lys ad gangen på en dockstation. De erstatter batterilysene, som mange ellers bruger rigtig mange batterier på – det giver både mening og god stemning,” fortæller Daniel fra Fredericia Isenkram.

Klassikere og gode priser

Butikken er især kendt for deres stærke sortiment af Holmegaard-produkter. Her finder man alt fra juleklokker og kagedåser til lys og glas i de klassiske serier.

“Vi køber ofte modeller fra tidligere årgange hjem, så vi kan tilbyde dem til omkring 70 % af normalprisen. Det betyder, at kunderne får flotte kvalitetsvarer til rigtig skarpe priser,” siger Daniel.

Også LED-belysning og efterårsfavoritter som emaljerede støbejernsgryder til simreretter hitter blandt kunderne.

Foto: Fredericia Isenkram
Egen juletradition

Et særligt højdepunkt er butikkens egen juletradition – nemlig Fredericia Isenkrams årlige juleornament. Hvert år produceres et nyt, lokalt inspireret ornament i guld. Tidligere år var det Den Tapre Landsoldat og i år er det Fredericias Hvide Vandtårn.

“Det er blevet en hyggelig tradition, som mange kunder samler på. Ornamentet kommer i en fin gaveæske og koster kun 80 kroner – det er en populær værtindegave,” fortæller Daniel.

En levende butik

For Fredericia Isenkram handler julehandlen ikke kun om varerne – men også om oplevelsen. Butikken sørger løbende for små events, demonstrationer og aktiviteter, der skaber liv og hygge.

“Folk vil gerne ud og opleve noget, se og røre ved varerne. Vi laver tit små arrangementer – det kan være alt fra pandekager på nye pander til smagsprøver eller demonstrationer. Det giver en hyggelig atmosfære og gør, at kunderne kommer igen,” siger Daniel.

Foto: Fredericia Isenkram
Noget for alle

Med over 8.000 varenumre på hylderne er Fredericia Isenkram kendt for sit brede udvalg. Her finder man alt fra julepynt og køkkenudstyr til gaver i alle prisklasser.

“Vi har altid en skarp pris og et stort sortiment. Vores varer får simpelthen ikke lov at stå stille – der er altid noget nyt at finde,” afslutter Daniel med et smil.

Besøg Fredericia Isenkram og mærk julestemningen brede sig – eller følg med på deres hjemmeside for nyheder og inspiration.

Kilde: Fredericia Isenkram
Fredericia Isenkram

Vejlevej 50 A, Fredericia

608898..

åbningstider

Mandag – fredag: 10.00-17.30
Lørdag & søndag – 10.00 – 15.00