Google-midler er på vej til det nyrenoverede Bülows MakerSpace

dato

Bülows MakerSpace i Fredericia Kommune har modtaget en bevilling på 550.000 kroner fra Tides Foundation og Google Data Centers Grants.

Midlerne skal bruges til indkøb af nye digitale teknologier og indretning af læringszoner, der skal hjælpe børn og unge med at forstå de digitale teknologier bedre.

Fredericia Kommune er også blevet en del af Googles projekt "Coding School Europe", der skal styrke folkeskolelærernes kompetencer i kodning og digital myndiggørelse.

Bülows MakerSpace, der netop er blevet renoveret, inviterer alle interesserede til åbning og fejring den 11. december.

Invitation til åbning og fejring
Alle interesserede er inviteret til åbningen af det nyistandsatte Bülows MakerSpace, hvor Googles bevilling på 550.000 kroner også fejres. Det sker den 11. december fra klokken 15 til 19.

Program:
Kl. 15:00-15:30: Ankomst og pindemadder

Kl. 15:30-15:50: Taler ved formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget Pernelle Jensen og Kia Skovbo Ehlers, der er leder af Bülows MakerSpace

Kl. 16:00-19:00: MakerSpace åbnes for alle med forskellige aktiviteter. Prøv blandt andet 3D print, lasercutter og vinylskærer eller få en rundvisning.


https://www.fredericia.dk/nyheder/google-midler-er-paa-vej-til-det-nyrenoverede-bulows-makerspace
Kilde: Fredericia Kommune