Fredericia Triathlon Team inviterer til Gratis introforløb

Der svømmes inde i vinterperioden
dato

Vil du gerne prøve triatlon – men er i tvivl om, hvordan du kommer i gang? Så er Triatlon’s Uge i uge 39 din mulighed for at teste sporten – helt gratis og i trygge rammer hos Fredericia Triathlon Team.
Flere steder i landet åbner triatlonklubber dørene til åbne træninger og gratis introforløb, og i Fredericia får du chancen for både at mærke stemningen, møde klubbens medlemmer og prøve kræfter med en sport, der kombinerer løb, svømning og cykling i en unik helhed.
“Triatlon handler ikke kun om at presse sig selv fysisk – det handler også om fællesskab, motivation og glæden ved at træne sammen. Vi vil gerne vise, at sporten er for alle – uanset niveau, erfaring eller ambitioner,” siger Carsten Olesen, formand for Fredericia Triathlon Team.

Program: Introduktion – mandag den 22. september
Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia (ved indgangen til Monjasa Park)
  • Kl. 17:30 – Let løbetræning for alle niveauer
  • Kl. 19:00 – Informationsmøde om sporten, klubben og introforløbet
Hvis mandag ikke er din løbedag, er du velkommen til blot at deltage i informationsmødet kl. 19.

3 ugers gratis introforløb
Efter introduktionen tilbyder Fredericia Triathlon Team et gratis og uforpligtende 3-ugers introforløb, hvor du kan prøve klubbens træningstilbud og få en smagsprøve på triatlonlivet.
Træningerne dækker hele paletten:
Løbetræning – mandage & onsdage
Cykeltræning – torsdage
Svømmetræning – søndage
Alle over 18 år er velkomne – uanset om du er helt ny, vil i bedre form eller drømmer om at gennemføre en Ironman.
“Vi glæder os til at invitere nye ansigter ind i klubben og vise, at triatlon ikke kræver særligt udstyr eller erfaring for at komme i gang. Man skal bare møde op og have lyst til at prøve,” siger Charlotte Boye, træner i Fredericia Triathlon Team.

Læs mere og tilmeld dig via Facebook-begivenheden:
https://www.facebook.com/events/1060063869602953
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.