Lørdag afholder Landsforeningen Danmarks Veteraner en stille manifestationsmarch fra Kastellet i København til den amerikanske ambassade. I samme anledning ønsker Fredericia Byråd at vise sin støtte til danske veteraner og bakker samtidig op om Landsforeningens initiativ.
Fredericia Byråd understreger sit engagement ved at arrangere en markering på Rådhuspladsen lørdag kl. 11.00. Her vil repræsentanter fra byrådet placere 52 flag for at ære dem, der faldt under krigene i Afghanistan og Irak.
Programmet for dagen starter med velkomst ved borgmester Peder Tind, efterfulgt af opsætning af flagene, et minuts stilhed og tak for opbakningen.
Alle interesserede opfordres til at deltage i markeringen på Rådhuspladsen og være med til at vise deres støtte til danske veteraner.