Fredericia Bibliotek: historie, højtlæsning og heftig debat

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Fredericia Bibliotek sørger i august og september for en masse spændende aktiviteter for både store og små. Du kan blandt andet glæde dig til historie, højtlæsning og interessante debatter.

Lige meget om du er ung, barn eller voksen, så er der helt sikkert noget for dig på Fredericia Bibliotek, som byder på sjove, interessante og spændende arrangementer i de kommende måneder.

Der er både foredrag, litteratur, musik, debat, inspiration, fællesskab og det, der mest er for børn.

Hvis du interesserer dig for skak, så afholdes der den 19. august foredrag om Fredericias skakhistorie igennem 120 år.

Her vil Niels Nybo Jakobsen introducere sin bog af samme navn, hvor han også vil komme med spændende detaljer, som ikke kan læses i bogen.

Er du mere til en underholdende historietime, så afholder Michael Frederic Hawkins foredraget ‘unyttige historiefacts’ den 23. august, hvor han disker op med ukendte og finurlige, men bestemt også interessante facts fra historien.

Hvis du har børn, der godt kan lide at høre historier og få læst op, så skal I komme på biblioteket den 25. august, hvor Mette Stougaard Thomsen læser Carl-bøgerne højt for de mindste.

Er du eller din teenager lidt mere til at deltage aktivt, så er der klimadebat for unge den 1. september.

Her kan man dele sine egne holdninger til klimaet eller blot blive klogere på, hvad andre unge tænker. 

Alt det og meget mere kan du opleve på Fredericia Bibliotek.

Du kan læse mere om de forskellige arrangementer på hjemmesiden.

Kilde: Fredericia Bibliotek