Find ind til dine kompetencer

Profilbillede
dato

Hvad kan du bidrage med til arbejdsmarkedet? Det er et stort spørgsmål, som langt fra alle kan svare på. Rigtig mange har nemlig meget svært ved at finde ind til de faglige og personlige kompetencer, man selv har, og endnu flere har svært ved at kommunikere dem. Imidlertid er det noget af det vigtigste, når man skal finde og søge det rette job. Er du i tvivl om, hvad dine kompetencer egentlig er, får du her nogle redskaber til at finde frem til dem.

Tag et kursus i kompetenceafklaring

Noget af det, som har det største udbytte, er at tage et kursus. Her får man nemlig sparring udefra, hvilket ofte gør det lettere at forholde sig objektivt til sig selv. På https://candeno.com/kursuskatalog/kompetenceafklaring/ tilbydes et 2 ugers digitalt kursus i kompetence- og motivationsafklaring.

Gennem onlineundervisning, videomoduler og relevante opgaver får du nye vinkler til at beskrive og kommunikere egne kompetencer, så du kan finde ud af, hvad du egentlig kan – og tilmed kan fortælle om det under kommende jobsamtaler. Herudover ender du op med konkrete værktøjer til at gennemføre eventuelle karriereskifte og til at udarbejde et målrettet kompetence-CV. Kurset henvender sig både til dig, der er nyuddannet og skal finde dit første job, og til dig, som har mange års erfaring på arbejdsmarkedet, men ønsker at skifte job eller karriere.

Hjemmeøvelse til faglige kompetencer

De faglige kompetencer er de kvalifikationer, man har opbygget gennem uddannelse og arbejde. Her kan du starte med at skrive 10 opgaver, du har løst i tidligere jobs eller praktikker. Dernæst skriver du de kompetencer, der var brug for under denne opgave. Og sidst men ikke mindst noterer du, hvordan de kompetencer afspejler sig i dig, og hvilken nytte de kan give for en eventuel arbejdsplads. På den måde har du nu en vinkel til at finde ind til de kompetencer, du allerede har anvendt – måske helt uden at vide det.

Hjemmeøvelse til personlige kompetencer

De personlige kompetencer handler i højere grad om de værdier, man har som menneske. Det kan være ord som udadvendt, selvstændig eller empatisk. De kan ofte være sværere at konkretisere, fordi man vil kunne putte mange ord på sin egen person. Start derfor med at finde 10 ord, du mener kendetegner dig. Tag herefter fat i fire-fem personer i dit netværk – eksempelvis en ven, en tidligere kollega, et familiemedlem og en studiekammerat – og bed dem vælge de tre ord fra din egen liste, som de synes passer bedst på dig. På den måde kan du få specificeret dine personlige kompetencer, som herefter kan anvendes i CV’et sammen med de faglige kompetencer.


Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen