En butik drevet af flid, effektivitet og fællesskab

Foto: Privat. Det store plante- og blomsterudvalg ved indgangen
Profilbillede
dato

På Egeskovvej 119 i Fredericia ligger den Rema 1000, hvor købmand, Phillip Hovad, har sin daglige gang. 

Som indehaver og daglig driftsleder i dagligvarebutikken er der nok at se til, men købmanden nyder tilværelsen som selvstændig erhvervsdrivende. 

“I 19 år har jeg drevet Rema 1000 her på vejen og det er jeg enormt glad for,” forklarer Phillip.

Når man er købmanden starter hver eneste dag tidligt. På en typisk hverdag møder Phillip Hovad ind klokken halv seks og vender først snuden hjemad, når han føler, at der er ved at være styr på hele butikken. Og der er nok opgaver at tage fat på, når man er leder i et travlt supermarked som Rema 1000. 

“Jeg står for planlægning, opfyldning og bestilling af varer. Vi får nye varer hver dag og også i løbet af dagene."

Morgen, middag og aften skal butikken tage imod varer og når først varerne er kørt indendøre, så handler det om at være hurtig og effektiv. 

“Vores lager er ikke så stort, så det er meget afgørende, at vi får fyldt varerne op med det samme, efter de er blevet leveret,” understreger købmanden.

Heldigvis har Phillip et stærk team i ryggen, som består af en masse unge, flittige mennesker, der både er kompetente og glade, når de går på arbejde. Til dagligt er det et hold som dette, som Phillip ikke kan leve uden, for at få det hele til at spille. Han forklarer også, at de ansatte har et rigtig godt fællesskab. 

Sammen bidrager vores hold til at skabe en god butik, yde en fantastisk service for de kunder, der handler hos os, så de til enhver tid føler sig velkomne og forlader butikken igen, glade og veltilfredse."

De fleste Rema 1000 butikker og andre supermarkeder i Danmark kører ofte efter samme koncept og det er også herefter, at Phillip driver butikken til dagligt. Det lokale “twist” ved denne butik er dog, at den har et større fokus på blomstersalg, som giver rigtig god mening i forhold til lokalområdet og de kunder, der handler der. 

I fremtiden er der planer om at udvide den tilhørende parkeringsplads, for at gøre plads til endnu flere handlende. 

Facebooksiden, der tilhører Rema 1000 på Egeskovvej, kan findes her.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Phillip Hovad // Rema 1000 Egeskovvej 119