Hos projekthuset SCANVIEW søger vi en struktureret og proaktiv Financial Controller. Du får en central rolle i at sikre korrekt og rettidig finansiel rapportering, samt sikre, at virksomhedens regnskaber er i orden. I denne rolle vil du også have ansvar for en række bogholderimæssige opgaver, som understøtter virksomhedens daglige økonomistyring og finansielle drift.
Primære ansvarsområder:
Finansiel rapportering:
• Udarbejde måneds-, kvartals- og årsregnskaber samt sikre rettidig og korrekt rapportering til ledelsen og eksterne interessenter.
• Analyser af regnskaber for at identificere afvigelser og præsentere anbefalinger til forbedringer.
• Afstemning af balancer og øvrige finansielle poster for at sikre, at alle transaktioner er korrekt bogført.
• Assistere med ad hoc økonomiske analyser og rapporter til ledelsen.
• Deltage i tværfaglige projekter og levere økonomisk indsigt og støtte.
Bogholderimæssige opgaver:
• Daglig bogføring af finansielle transaktioner, herunder indtægter, udgifter, leverandørfakturaer og kunderelaterede betalinger
Budgettering og forecast:
• Assistere i udarbejdelsen af virksomhedens budgetter og løbende opdatering af forecasts.
• Analyser af budgetafvigelser og rapportering af disse til ledelsen.
• Bidrage til strategisk planlægning ved at give økonomisk indsigt baseret på historiske data og forecasts.
Kvalifikationer og erfaring:
• Uddannelse som HA, HD(R) eller en anden relevant økonomisk baggrund.
• Gerne 2-3 års erfaring som Financial Controller.
• Erfaring med regnskabssystemer som Uniconta, Microsoft Dynamics, Navision eller lignende.
• Stærk erfaring med bogføring og afstemning af finansielle poster.
• Kendskab til moms og skattemæssige regler.
• God forståelse af intern kontrol og regnskabsprincipper.
• Stærke Excel-kompetencer, herunder evnen til at udarbejde finansielle rapporter og analyser.
Personlige egenskaber:
• Struktureret og selvstændig med evnen til at arbejde under pres og overholde deadlines.
• Proaktiv og ansvarlig, med en høj grad af nøjagtighed.
• Analytisk sans og detaljeorienteret.
• Gode samarbejdsevner og evnen til at kommunikere økonomiske data på en forståelig måde.
• Teamorienteret med fokus på at sikre et godt samarbejde med øvrige afdelinger i organisationen.
Skab din fremtid med os!
• Fællesskab – sammen går vi langt
• Uddannelsesprogram – hvis vi står stille, går vi baglæns
• Udstyr – er medvirkende til kvalitetsarbejde
• Organisation – på flade fødder
• Kvalitet – hele vejen igennem
• Fleksible arbejdstider
• Hjemmearbejde er muligt efter aftale
• Løn inkl. mange goder
• Fuldtidsstilling
Vi er alle med til at skabe trivsel 24/7 – med motiverende opgaver, godt kollegaskab, sparring og sociale arrangementer.
Vi tænker på fremtiden
Ordentlighed er for os en brik i mange sammenhænge … Én af brikkerne er bæredygtighed – dette arbejder vi løbende med at udvikle og dokumentere i et samlet ESG-værktøj.
Er jobbet noget for dig?
Kan du læse mere om os på www.scanview.dk og ønsker du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Casper Wessel 6010 0829 eller Torsten Ussing 2066 1894 med eventuelle spørgsmål.
Send din ansøgning og CV til job@scanview.dk
Vi afholder løbende samtaler, og stillingen besættes når den rigtige kandidat er fundet.
Vi glæder os til at møde dig …
SCANVIEW er et landsdækkende dynamisk projekthus der rådgiver, installere og servicerer innovative løsninger inden for videoovervågning, sikring samt parkeringssystemer. Med vores ekspertise og erfaring hjælper vi kunder inden for logistik, industri, havne, detail, det offentlige, lufthavne og parkeringsselskaber med at optimere deres overvågning, adgange samt sikring af matrikler og udstyr. Vi fremtidssikrer udstyr, bygninger og datasikkerheden med intelligente løsninger.
SCANVIEW er ejet af CERTEGO Group som er repræsenteret over 80 steder i henholdsvis Sverige, Norge, Finland og Danmark. CERTEGO-koncernen har mere end 1.300 ansatte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SCANVIEW A/S, Navervej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/260fb251-c59f-4973-a340-1db1ad34bcaa