Den 24. og 25. juli afholdes der bagagerumsmarked på Haughus Gods i Jelling.
Der er mulighed for at gå amok på over 2000 m2 med vintage, antikviteter og lækre lopper. Skulle sulten eller tørsten indfinde sig undervejs, er der en café i hovedbygningen med en skøn terrasse tilknyttet. Her finder du både smørrebrød, sandwich, kaffe, kage og meget mere.
Bagagerumsmarkedet er åbent fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Har du også selv noget som andre kan få glæde af, så er der stadig flere ledige stande på gårdspladsen. Du kan bestille en stand ved at sende en mail til info@haughus.dk.
Tag din bedste genbrugsshopper under armen og kig forbi til en hyggelige eftermiddag i smukke omgivelser.