Fredericia Triathlon Team leverer stærke præstationer ved DM i Ringe 2025
Fredericia, 10. maj 2025 – Fredericia Triathlon Team markerede sig med bemærkelsesværdige resultater ved årets Danmarksmesterskaber i triatlon, afholdt i Ringe den 10. maj. Klubbens atleter opnåede topplaceringer i både ungdoms- og age group-kategorierne.
I Draft triatlon serien, ungdom 2025 var der flere point til Fredericia atleter
Ungdom Supersprint 14-15 – 1. plads til Milo Vinther-Bjerg
Milo Vinther-Bjerg triumferede Ungdom 14-15 kategorien med en imponerende tid på 20:39. 1 sekund foran nummer to. Hans hurtige svømning, cykling og solide løb demonstrerede hans store potentiale og tekniske kunnen, og sikrede maksimum point i den samlede DM konkurrence.
I samme kategori kom Daniel Sandberg Tønnesen ind som nr. 6, og for damerne sluttede Lærke Kring som nr. 3 om kom på podiet. Lige uden for podiet kom Lillie Frida From og Filippa Tamberg som henholdsvis nr. fire og fem.
Ungdom Supersprint 16-17 – 3. plads til Rebecca Raben
I damernes U16-17 sikrede Rebecca Raben sig en flot 3. plads. ”Rebecca startede i triatlon sporten i 2023, og har siden udviklet sig i flyvende fart. ”At slutte på en 3. plads i en DM serie når man har en løbeskade der gør at man ikke kan give den 100%, er i sig selv en præstation” siger ungdomstræner i Fredericia Triathlon Team, Charlotte Boye. ”også selvom en større del af feltet måtte udgå, da de ikke svømmede den korrekte distance.”
DM Mixed Relay Ungdom – Fredericia vinder guld i 16-17 års klassen
Holdet "De finurlige Fredericianere", bestående af Milo Vinther-Bjerg, Vigga Clausen og Alberte Raunskov, leverede en suveræn indsats i Mixed Relay og sikrede sig sejren med en samlet tid på 48:59. Holdets samarbejde og taktiske forståelse var afgørende for succesen.
I klassen 14-15 år vandt ”FTT Ungdom 14-15 år” bronze med en flot 3. plads.
”FTT Ungdom 3” vandt ligeledes bronze i klassen ”Ungdom Hold”.
Age Group – Stærke præstationer af erfarne atleter
I age group-kategorierne imponerede Carsten Olesen i M45-49 med en tid der resulterede i en flot 2. plads og DM Sølv. ”En hård dag på kontoret, men supersjovt at komme ud og konkurrere på en mere atypisk distance hvor det kun er svømning og løb” smiler Carsten efter løbet. Distancen i Aquatlon er på 1000 meter svømning, efterfulgt af 5 km løb.
Kommentar fra trænerteamet
"Vi er utroligt stolte af vores atleters præstationer ved DM i Ringe. Deres dedikation og indsats er et tydeligt bevis på det hårde arbejde, der lægges i træningen. Disse resultater inspirerer hele klubben og viser, at vi er på rette vej," udtaler Thomas Bech Ungdomstræner Fredericia Triathlon Team.
Børn Supersprint – Bronze til Elliot Louis From
På dage var der også mulighed for de yngste, og her placerede Elliot Louis From sig på en flot 3. plads 16 sekunder foran nummer fire i Supersprint for børn.
Søndag var der motionsstævne, og her præsterede atleter fra Fredericia Triathlon Team igen, og kom hjem med 5 podiepladser – 4 af guld til motionsstævne.
På distancen Tri Lang (400-18-4) Guld medaljer til Lene Trier (K50-59), Guld til Jesper Askebjerg Kring (M40-49), Guld til Jesper Trier (M50-59) og Guld til Lærke Kring (P12-13) i Ringe Tri Kort (200-9-2).
I distancen Børne Tri Kort (50-3-500) kom Theo Grøn Bech (D6-9) på podiet med en flot bronze placering,
Samlet gennemførte yderlig 4 atleter deres løb uden for medaljerækken.
Om Fredericia Triathlon Team
Fredericia Triathlon Team er en klub, der tilbyder træning og fællesskab for triatleter på alle niveauer. Med fokus på både elite og bredde arbejder klubben for at fremme triatlonsporten og støtte medlemmernes udvikling.
For yderligere information, kontakt:
Fredericia Triathlon Team
Email: formand@fredericiatriathlonteam.dk
Web: https://fredericiatriathlonteam.dk