Skift til solenergi - Solceller til dit hjem

Profilbillede
dato

Du har måske set det hos naboen, ude i den danske natur eller på arbejdet – de store mørke plader, der suger sollyset til sig. Solceller dukker op flere steder i det danske land, og det er der god grund til. Et solcelleanlæg er nemlig en god løsning til at udnytte solenergien, og hvis du også investerer i et batteri, kan energien lagres til senere brug.

En grøn investering

Det er ikke billigt at investere i et solcelleanlæg til boligen, men det kan sikre dig billig, grøn strøm, som du kan bruge til at fyre op for gulvvarmen, lade elbilen med eller noget helt tredje. Med solceller på taget skal du ikke længere bekymre dig om dyre, uforudsete elregninger.

Hvordan virker solceller?

Solceller er lidt en kompliceret omgang. De omdanner nemlig sollys direkte til elektricitet ved hjælp den fotoelektriske effekt. Når sollysets fotoner rammer overfladen på solcellen, frigives elektroner. Disse opsamles af siliciumpladernes finmaskede net, som danner solcellens negative pol. Silicium er et grundstof, som er opbygget af et N-lag og et P-lag, hvor førstnævnte har et overskud af elektroner og dermed negativ, hvor P-laget har et underskud og er således positivt ladet.

Når sollyset rammer solcellen, vil det sætte N-lagets elektroner i bevægelse. Disse negativt ladede elektroner vil herefter bevæge sig mod det positivt ladede P-lag.

Membranen, eller nettet, mellem de to lag gør, at elektronerne kun kan bevæge sig fra P-laget til N-laget. Det betyder, at elektronerne må bevæge sig gennem ledningerne for at komme til P-laget – og det er her strømmen generes. Elektroner i bevægelse er nemlig lig med elektrisk strøm.

Producerer solceller strøm når det er overskyet?

Det korte svar er ja, dine solceller kan godt producere strøm, når det er overskyet. Det skyldes, at det er solens lys og ikke stråler, der danner elektriciteten. Den producerede mængde elektricitet afhænger dog af virkningsgraden på solcellen, samt lysets intensitet. Derfor kan du på overskyede dage opleve, at solcellerne producerer mindre strøm, end på dage med blå himmel.

Solcellen producerer jævnstrøm, og det er derfor nødvendigt, at de tilsluttes en inverter, som omdanner jævnstrømmen til vekselstrøm.

Hvad koster solceller?

Prisen på solceller kan variere, afhængigt af hvor stort et anlæg du har behov for, kvaliteten af solcellerne samt installationsomkostninger. Generelt er prisen på solceller dog faldet betydeligt over de seneste år, hvilket har gjort det mere overkommeligt for flere danskere at investere i solenergi.

Selv om det fortsat er en kostelig affære at investere i solceller, holder de også længe. En tommelfingerregel er, at et solcelleanlæg, som er godt monteret, har en effektivitetsgaranti på op til 30 år. Du må gerne selv montere solcellerne, men tilslutning til elinstallationen skal altid udføres af en autoriseret elektriker.

Hos XL-BYG finder du forskellige solcelleanlæg af høj kvalitet, og du kan købe pakker hvor både solceller, inverter og diverse montagedele følger med. Dertil kan købes et batteri, så du har mulighed for at lagre den energi, du ikke bruger. På den måde er du sikret billig strøm døgnet rundt – også på de dage, hvor sollyset har svært ved at trænge gennem skydækket. Det er grøn energi med omtanke!


Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen