Engageret og ambitiøs konsulent til Fredericia Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at bidrage til at gøre Fredericia Kommune til Danmarks måske bedste arbejdsplads? Har du flair for analyse og bearbejdning af HR-data? Kan du sikre en stærk betjening af vores MED-organisation? Så er det dig, vi har brug for. 

Vi søger en struktureret og engageret kollega til vores team Arbejdsmiljø og Organisationsudvikling, der arbejder med en bred pallette af HR-aktiviteter.

Er vi din nye arbejdsplads?
Som konsulent i vores team kommer du til at arbejde med at drifte og udvikle forskellige HR-opgaver, der alle understøtter strategisk udvikling af organisationen. Konkret vil du få ansvaret for arbejdet med vores MED-organisation med såvel udvalgsbetjening, sagsbehandlingsopgaver som administration. Du indgår i teamets øvrige HR-aktiviteter, hvor vi yder konsulentsupport og understøtter lederne i deres ledelsesudfordringer med afsæt i deres behov som for eksempel on-boaringprogrammer, arbejdsmiljø og arbejdsmiljøloven, trivsel, politikker, sygefravær, tværgående organisationsudvikling, lederudvikling og rekruttering. Vi er ved at opbygge en databaseret tilgang på HR-området, så data kan give viden til at udvikle mere målrettede og kvalificerede HR-ydelser og konsulentbistand.

Du vil få indflydelse på sammensætningen af dine opgaver og ansvarsområder, da vi prioriterer, at alle medarbejdere i teamet har udviklende arbejdsopgaver så vidt som muligt inden for givne rammer. 

Vi har et strategisk blik på vores opgaveløsning, for at sikre, at det giver værdi hos lederne og organisationen. Det er vigtigt for os, at vi evner at spille lederne gode i deres løsning af kerneopgaverne. Derfor arbejder vi løbende med at kvalitetsudvikle vores arbejde, ligesom vi har et fokus på at sikre det gode samspil og samarbejde på tværs internt i afdelingen samt eksternt med andre gode kolleger i organisationen.

Er du vores nye kollega?
Vi vil se frem til at få en kollega, der har en nysgerrig, åben, proaktiv og løsningsorienteret tilgang til såvel opgaveløsningen som til kolleger, ledere og den samlede organisation. Vi forventer, at du vil bidrage med dine erfaringer i at udvikle gode relationer, et godt arbejdsfællesskab og et uformelt arbejdsmiljø med godt humør.

Fagligt har vi brug for en kollega, der har en systematisk og struktureret arbejdsstil kombineret med stærke kommunikative kompetencer såvel skriftligt som mundtligt. Konkret er det vigtig for os, at du evner at udarbejde god sagsfremstilling i et let forståeligt sprog. Tillige forventer vi, at du har en analytisk tilgang, kan se og udvikle processer med blik på organisationens behov samt navigere i balancen mellem detaljen og det store perspektiv. Endelig skal du kunne acceptere, at der til tider er travle perioder.

Du sidder formodentlig i en organisation med et par års erfaring, og motiveres af vores vision om at blive Danmarks måske bedste arbejdsplads. Hvis du kan se dig selv i ovenstående opgaveportefølje og arbejdstilgang – og trives med det – så vil vi meget gerne se en ansøgning fra dig.

Vi vægter kandidater, der har erfaringer med at navigere i en politisk ledet organisation, har præferencer for en analytisk og struktureret arbejdstilgang samt har stærke formidlingsevner såvel skriftlig som mundtlig.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi er et engageret, ansvarsbevidst og løsningsorienteret team bestående af ni medarbejdere med plads til smil i det daglige samspil med hinanden. Hjælpsomhed er en selvfølge, da vi løfter i flok. Vores omgangstone er uformel med vægt på et godt arbejdsmiljø, god trivsel og stor medindflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse.

Team Arbejdsmiljø og Organisationsudvikling er en del af HR og Organisation, hvor vores fornemmeste opgave er at understøtte driften af kommunens driftsafdelinger. Vi samarbejder på tværs internt i afdelingen og med øvrige stabsafdelinger, når det giver mening for den fælles opgaveløsning. Derfor vil du opleve et godt fagligt miljø, hvor du får sparring og med adgang til relevant viden for opgaveløsningen. Den rette profil motiveres af at drive såvel drifts- som udviklingsopgaver i et strategisk perspektiv.

Vi har stor fleksibilitet på vores arbejdsplads både i forhold til arbejdstid og hjemmearbejde, ligesom vi prioriterer forskellige fællesaktiviteter i afdelingen i løbet af året. 

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte leder af HR og Organisation Lene Daugaard på 2560 3461 / lene.daugaard@fredericia.dk eller forebyggelseskonsulent Karen Kring Spejlborg på 5093 5044 / karen.spejlborg@fredericia.dk 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Tiltrædelse
1. juni 2024.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde første samtale 22. april 2024 og anden samtale 24. april 2024.

Ansøgningsfrist
15. april 2024.

Send din ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018793

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet